historien bag flemming krogh

Tilbage til begyndelsen

Det hele startede i Ringkøbing 1969, hvor Flemming Krogh købte den første lastbil: en ældre, engelsk Commer. Commeren blev skiftet ud med en brugt Volvo 465, og på samme måde blev Ringkøbing i 1973 skiftet ud med Ulfborg, hvor Karen og Flemming byggede hus og drev fragtforretningen fra.

Der blev dog også tid til at få tre sønner, som blev opflasket med duften af dieselolie, og i perioden 1987-2005 vendte Bjarne, Michael og Jesper hjem, og i dag er det de tre sønner, der driver firmaet.

I 2009, hvor vi havde 40-års jubilæum, overtog Bjarne stafetten og blev den daglige direktør, og i 2010 og 2012 overtog vi henholdsvis Holstebro og Esbjerg Fragtcentral, og dermed voksede vi også betydeligt i antallet af ansatte og lastbiler.

Vi har siden den spæde start været en del af Danske Fragtmænd, og i dag har vi cirka 120 medarbejdere, 80 lastbiler og 100 trailere fordelt på vores to lokationer i Esbjerg og Holstebro.

I samarbejde med Danske Fragtmænd er vi netop blevet færdige med at bygge vores nye terminal på Skagerrakvej i Esbjerg.

Har du lyst til at følge med i, hvad der sker hos os, så hop ind og giv vores Facebook-side et like.

Holstebro

Fragtcentral​

Esbjerg

Fragtcentral​

​Hos Fragtmand Flemming Krogh A/S tilbyder vi komplette løsninger inden for både lokal og landsdækkende transport og logistik. Vores hovedkvarterer er placeret i Esbjerg og Holstebro, men vi opererer i hele Danmark, og sikrer at din forsendelse bliver leveret rettidigt.

​Holstebro Fragtcentral​

F.L. Hansens Vej 4, 7500 Holstebro​

Esbjerg Fragtcentral

Skagerrakvej 20, 6715 Esbjerg N​

Klik på kortet for rutevejledning til afdelingen​